På skibets vestvæg når kalkmalerierne sit højdepunkt med en sjælden fremstilling af dommedag. Herren sidder i midten i en bred, søjlebåret arkade, han har en korsglorie og bærer mørkerød kappe over den hvide klædning. Det er dommens dag og han holder et klæde med de frelste sjæle, der ses som fire hoveder, der kigger op over kanten. Til hver side står en engel med stribede vinger og holder redskaberne fra korsfæstelsen. Hver figur fremtræder i en arkade, og der har været flere til siderne, som nu ikke ses. Længst til højre anes en engel i hvid kappe over grøn klædning, der blæser i basun. Der har også været arkader i frisen nedenunder. Billedet refererer til lignelsen om den rige mand og Lazarus (Luk. 16,19-31). Efter døden blev den fattige Lazarus af englene båret hen i Abrahams skød, mens den rige blev begravet og derefter pint i dødsriget. I de middelalderlige kalkmalerier er almindeligvis Abraham afbilledet med de frelste sjæle i sit skød, men i Gundsømagle sidder de, helt usædvanligt, i Herrens skød.