Kirken har betydelige kalkmalerier fra to forskellige perioder, I koret og korbuen er malerierne samtidige med kirken fra begyndelsen af 1100?erne. I skibet er de fra o. 1275. Malerierne i koret er blandt de ældste i Danmark, og udsmykningen i skibet er enestående både med hensyn til sit omfang og indhold. Alle kalkmalerier er malet, mens kirken endnu havde flade bjælkelofter. De hvidkalkede hvælv og hvælvpillerne kom til langt senere, og samtidig dækkedes kalkmalerierne til med hvidtekalk. Det har svækket farvestyrken og bidraget til den nu så fragmentariske tilstand, rent bortset fra, at malerierne er stærkt beskåret af hvælvene. De romanske malerier i koret og korbuen har oprindelig også dækket absiden, der forlængst er fjernet. Billederne er ikke kendt, men har ganske sikkert som i andre kirker vist Kristus som verdenshersker, et såkaldt Majestas Domini billede. På korets sidevæggestår de tolv apostle, fordelt med seks på hver væg.

Ved afdækningen 1988 var malerierne på sydvæggen så ødelagt, at de påny blev dækket til, men på nordvæggen er bevaringsstanden en del bedre. To af de seks apostle ses her i fuld størrelse, mens andre to er halvt ødelagt, hvor bindbjælker har været anbragt. De sidste to er næsten helt skjult bag hvælvet. Beskadigelser i maleriet er ved restaureringen fyldt ud med ny puds i samme farvetone som den oprindelige og vinduet er rekonstrueret til oprindelig størrelse.

I korbuen er samtidige billeder, der viser dyderne i medaljoner, tro, håb og kærlighed. De har omkranset et krucifiks, som ikke findes længere, og som man må tænke sig til, anbragt midt i bueåbningen. Disse malerier blev afdækket 1899 og efter den tids skik malet op med nye farver. De fremtræder derfor anderledes end på korets nordvæg, hvor originalen ses uden tilmaling.

Alle billeder har været indrammet af kunstnerisk udførte borter. I koret er foroven et stykke af den mæanderf rise, som dannede afslutning mod loftet, og en lignende f rise afslutter forneden. På væggen ned mod gulvet har været et ternet stregmønster. Figurerne bærer flere markant byzantinske træk, der ved denne tid i begyndelsen af 1100-årene dukkede op flere steder i Vesteuropa. Den internationale kontakt kan tænkes etableret via Roskilde Domkirke, som ikke findes mere, men måtte vige pladsen for den nuværende domkirke. De romanske kalkmalerier kan således tænkes at genspejle udsmykningen i den forlængst forsvundne bispekirke i Roskilde.